SAP ABAP Udvikler til Application Development


Allerød ved Hillerød

Kan du omsætte ønsker til løsninger? Trives du med stor kompleksitet? Og vil du udvikle i tæt samarbejde med
forretningen? Så er du måske den ABAP udvikler, ATP leder efter i deres Application Development SAP – en del af ATP’s
Koncern IT.

Vil du være med til at udvikle ATP’s Business Platform?
De er på udkig efter dig, der kan designe og udvikle vedligeholdelsesvenlige og driftsstabile løsninger. Dig, der
har lyst til at arbejde i agile teams, i projekter af varierende størrelse og i samarbejde med
forretningskonsulenter, applikationskonsulenter og andre kompetencer.

Du formår at omsætte forretningsbehov til konkrete løsninger i deres SAP-systemer. Du får en alsidig hverdag
med løbende optimeringer på nye og eksisterende løsninger, og så kommer du til at være i tæt kontakt med
beslutningstagerne på komplicerede projektopgaver i forretningen.

Kan du forstå det komplicerede?
Du har en relevant uddannelsesbaggrund og mindst fire års erfaring med ABAP udvikling inden for SAP FI/CO
og/eller en industriløsning, og så er det en fordel, hvis du har prøvet kræfter med SAP Business Rule
Framework (BRF+). Da de har mange komponenter på deres IT-platform, er det desuden en fordel, hvis du er
vant til at arbejde med løsninger, som berører flere forskellige teknologier. Din erfaring må gerne stamme fra
en større virksomhed eller konsulentbranchen.

Du har gode analytiske evner og har let ved at tilegne dig en forståelse af komplicerede forretningsprocesser.
Du formår at holde overblikket, når det drejer sig om applikationer og forretningen, og så er du i stand til at gå
ned i den tekniske detalje.

Du kommer til at have en bred berøringsflade på tværs af ATP, hvilket stiller krav til din professionalisme, dine
kommunikative kompetencer og din evne til at møde folk i øjenhøjde. Du brænder for din faglighed, evner at
bruge den i en forretningsmæssig sammenhæng, og så er du desuden:

◾ løsningsorienteret
◾ i stand til at sikre kvalitet og leverancer inden for deadline
◾ optaget af nye muligheder inden for SAP-teknologien herunder særligt fremtidsperspektiverne i SAP HANA.

Vil du være en del af en koncern, der har næsten hele Danmark på kundelisten?
ATP er Danmarks største pensions- og sikringsselskab. De er sat i verden for at sikre økonomisk grundtryghed
for alle danskere – hele livet. De udbetaler årligt cirka 250 mia. kr. og er dermed Danmarks største
udbetalingshus af velfærds- og sikringsordninger. To ud af tre velfærdskroner, der udbetales i Danmark,
administreres af ATP.

Du bliver en del af ATP’s in-house IT-afdeling i Allerød, hvor de er ca. 250 medarbejdere. Som en del af
Application Development SAP får du 30 teamkolleger i form af applikationskonsulenter, ABAP-udviklere og
integrationsspecialister. De tilbyder en udfordrende stilling i et team med en uformel samarbejdsform og en høj
grad af selvstændighed.

Vil du vide mere
Kontakt uforpligtende Jesper Olsen hos PROSAPIA på 53 87 16 17 eller jesper.olsen@prosapia.net