Vil du være sikker på, at dit arbejde bliver anvendt fra dag ét, holder systemerne kørende og bidrager til højere selvbetjening blandt danskerne? Og har du lyst til at arbejde med de nyeste SAP-teknologier i en koncern, der hvert år udbetaler mere end 250 mia. kr. i velfærds- og sikringsordninger som fx boligstøtte og familieydelser? Så er du en af de SAP Applikationskonsulenter, Prosapia søger til ATP’s IT organisation.
Vil du bringe ATP’s SAP-løsninger til nye højder?
SAP Consultants er et SAP-kompetencecenter bestående af 30 applikationskonsulenter, System Architects og Domain /Technology Leads, der alle arbejder i teams. Lige nu er de på udkig efter kolleger, der vil arbejde med en SAP-brancheløsning bestående af SAP FS/CD, SAP FS/CM, samt Business Rule Framework og som er motiveret af hele tiden at bringe nye løsninger i spil. Dig, der kan drifte og udvikle. Og dig, der konkret er i stand til at:
- designe, bygge og dokumentere brugervenlige, vedligeholdelsesvenlige og driftsstabile løsninger
- arbejde med vores ind- og udbetalingsmotor og vores beregningskerne til håndtering af sikringshændelser og udbetalingsanmodninger
- agere aktiv sparringspartner i et team, hvor både IT og forretningsfolk er en del af hverdagen
Har du relevant erfaring med SAP-løsninger?
Du har dokumenteret erfaring med SAP inden for Finance eller brancheløsninger og har måske prøvet kræfter med SAPs Business Rule Framework. Hvis du også har arbejdet med behandling af større transaktionsmængder relateret til ind- og udbetaling, er det et plus. Erfaring med GDPR herunder kendskab til anvendelse af SAP ILM og SAP arkiveringsprodukter er særligt efterspurgt.
Som person er du analysatoren, der finder frem til en løsning ved kvalitetsbevidst at vurdere og undersøge fordele og ulemper ved forskellige muligheder. Derudover er du den strukturerede type, der har ‘hands on’, er praktisk og formår at koordinere, planlægge og skabe systemer.
Vil du udvikle løsninger til gavn for samfundet?
Du bliver en del af en sektion, hvor du vil arbejde i et team i et Agile Release Train. De er 20 medarbejdere, der arbejder med deres Pensions- og Sikringsløsninger, som er forankret i et agilt setup. Og så er de 10, der arbejder med leveranceansvar for ERP-området og SAP-teknikområdet. Du kommer til at arbejde med Pensions- og Sikringsløsninger.
ATP står for udbetalingen af to ud af tre velfærdskroner Danmark. Derfor er kravene til deres IT-løsninger høje. Men det er deres ambitioner også. De er dem, der kender SAP-området i ATP bedst. Dem, der ved, hvordan danskere interagerer med deres systemer, og hvordan systemerne kan forbedres.
De er i høj grad præget af den digitaliseringsagenda, der kendetegner kontakten med det offentlige Danmark. Det kan lyde tørt, men det er ikke tilfældet. Det stiller derimod krav til, at løsningerne støtter grundtankerne omkring en høj grad af automatisering og selvbetjening – altid med afsæt i at skabe en god oplevelse for brugerne.
Vil du vide mere
Kontakt uforpligtende Jesper Olsen hos PROSAPIA på 53 87 16 17 eller jesper.olsen@prosapia.net