Har du erfaring med SAP integration, primært PI/PO, og vil du være en del af en organisation, hvor du er sikret en plads i den IT-mæssige frontlinje?
Vores kunde har i de sidste to-tre år arbejdet med at styrke og udvide deres anvendelse af SAP-integrationsplatformen. Det er en stor og vigtig opgave – og i det projekt ser de dig som en nøglespiller, både rent teknisk som arkitekt og som en af de førende udviklere. Du formår fagligt at drive det samlede integrationsteam og er ikke bange for at sætte retningen.
Dine opgaver kommer både til at omfatte strategiske arkitektopgaver og integrationsudviklings- og driftsopgaver på eksisterende eller nye løsninger, hvor arkitektopgaverne vil fylde klart mest.
Du kommer bl.a. til at
- Udarbejde analyser, estimering og beslutningsoplæg til den øverste ledelse i forbindelse med større strategiske overvejelser omkring integrationsplatformens fremtid
- Udvikle nye og allerede eksisterende interfaces på deres SAP PO platform
- Foretage analyser, problemløsning og driftsopgaver i forbindelse med deres kørende løsninger
Du bliver en del af et SAP community på omkring 45 engagerede og dygtige SAP-medarbejdere, som arbejder i og på tværs af tre sektioner. De har en forskelligartet opgaveportefølje, hvor der især er mange opgaver på integrationsområdet og den spændende transformation, de er i gang med.
Du kan sætte retningen for fremtidens SAP integrationsplatform
De forventer, at du har minimum tre-fem års handson SAP integrationserfaring, primært inden for PI/PO, gerne fra en større virksomhed eller konsulent-branchen. I kraft af din erfaring kan du påvise en stærk teknisk profil og en effektiv implementeringsevne.
Derudover
- Brænder du for din faglighed og evner at bruge den både i praksis samt at hæve den op på et strategisk niveau
- Tør du gå forrest og evner at kommunikere til både kolleger og beslutningstagere
Det er vigtigt, at du trives med en bred berøringsflade og er vant til at indgå som en del af et større team. Du bliver ansat i en sektion bestående af 12 medarbejdere i en af deres to SAP sektioner. De består af en blanding af applikationskonsulenter, ABAP udviklere og SAP Basis/teknik profiler. De har en uformel samarbejdsform, hvor medarbejderne i sektionen i høj grad er med til at præge deres egen dagligdag.
Deres IT-afdeling har omkring 220 medarbejdere, der i tæt samarbejde med forretningen arbejder på at udvikle og drifte løsninger i høj kvalitet. De har senest besluttet at migrere deres IBM Websphere-platform over på deres nye PO miljø i løbet 2016, og det skal du også bidrage til.
Vil du vide mere?
Ring gerne uforpligtende til Jesper Olsen fra PROSAPIA på 53 87 16 17 eller send en mail på jesper.olsen@prosapia.net